Porthuset

Porthuset er beliggende i den nye københavnske bydel på Amager Fælled, øst for metroen og mellem Fields og Bella Center. Husets skulpturelle udformning som en trelænget bygning med fra 3 til 8 etager og markant gennemskåret af en port i 5 etagers højde har naturligt givet navn til huset. Huset omkranser et stort gårdrum, som alle lejligheder har udsigt til.

Huset er et elementbyggeri, hvor den udvendige side af sandwichelementernes betonoverflade er udformet som små kvadratiske enheder i et meget stramt modulsystem, hvilket har stillet særlige krav til elementernes udform- ning og gensidige tilpasning i facade-forløbene.
Karakteristisk for huset er de meget store vinduespartier fra gulv til loft samt karnapper og "lette" altaner af forskellig størrelser og skiftende fremspring, som er med til at give facaderne karakter. Den store og markante portåbning, der bærer de ovenfor liggende etager, har konstruktivt været en særlig udfordring at udforme, så huset ikke mistede sin "lethed".

Lejlighedernes størrelser varierer fra 54-140 m2, og alle har altan.

Projektet omfatter ialt 158 ejerlejlighed-er og 6 boliger/erhverv, som bl.a. omfatter rejsebureau, køreskole og café.

 

Fakta

  • Bygherre: Walls A/S
  • Beliggenhed: København S
  • Samarbejdspartnere: Holgaard Arkitekter
  • Anlægssum: 180 mio
  • Størrelse: 14.000 m2 og 2.000 m2 kælder

Kontaktperson