Holbergskolen - årets skolebyggeri 2019

-

Den bevaringsværdige københavnerskole har gennemgået en omfattende helhedsrenovering og modernisering. Det er sket med lige dele respekt for den oprindelige arkitektur fra 1953 og en ambition om at skabe nutidige læringsmiljøer i inspirerende omgivelser.

Tidssvarende læringsrum
I den indvendige renovering var et vigtigt fokus forbedring af indeklima og akustik, så de ca. 600 elever og 70 ansatte har optimale rammer til læring og leg.
Et omhyggeligt farve- og materialevalg er med til at skabe helstøbte rum, der både forstærker den oprindelige arkitektur og inspirerer til ophold.

Inviterende uderum
De opdaterede udearealer med differentierede lege- og opholds-muligheder tilgodeser børnenes behov for både leg og stille pauser.
I forbindelse med cykelparkeringen har vi etableret et LAR- anlæg, hvor overskydende regnvand løber ned i et regnvandsanlæg i form af bede.
Danmarks smukkeste “upcycle” affaldsskur står i gården og er bygget af 100 % genbrugstræ.

Skole i drift
Ombygningen foregik samtidig med, at skolen var i drift. Projekten startede med en såkaldt “Omsorgsdag”, hvor alle parter mødtes til rettidig dialog, planlægning, behovsanalyse, registering og forventningsafstemning.

Teknik
Der blev udført en general udskiftning og fornyelse af de tekniske afløbs-, sanitets- og brugsvandsinstallationer.
Varmeanlægget er tilpasset ved dels at benytte eksisterende rørføringer, dels at omlægge, hvor det af hensynet til fremtidig anvendelse var nødvendigt.

Fakta
Bygherre: Københavns Kommune
Beliggenhed: København
Samarbejdspartnere: TRUST, Enemærke & Petersen, Kant Arkitekter, Nøhr & Sigsgaard, Dominia, Lytt
Størrelse: 9.500 m2

 

 

"For os vil det altid handle om at udvikle elevernes læring, trivsel og dannelse. Det hjælper vores nye muligheder i høj grad med til. Det er rigtig dejligt, når pædagogiske visioner og værdier følges med omgivelser og indretning"

Sune Schnack Sørensen, skoleleder på Holbergskolen

Kontaktperson

Profilbillede av Thomas Abildgren Hansen
Thomas Abildgren Hansen
Gruppeleder